Kan min økonomi bære at investere?

Video duration: 2 min.

Kan min økonomi bære at investere?

Video duration: 2 min.

Undersøgelser viser, at rigtig mange danskere ikke investerer, fordi de tror, at man skal være halvvejs millionær for at kunne investere. Det er dog langt fra sandheden. 

Folks økonomiske forhold kan være vidt forskellige. Man kan derfor ikke stille helt firkantede rammer op for, hvordan din økonomi skal se ud, før du kan investere. Men der er især 3 tommelfingerregler, som du kan pejle efter.

 

Tre tommerfingerregler:

1: Penge du kan undvære nu og her

For det første skal du have nogle penge, som du kunne tænke dig at investere, og som du ikke skal bruge til at få dagligdagen til at hænge sammen. Det skal være penge, som du kan undvære i en periode, gerne en årrække – da investering sjældent giver mening på kort sigt. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være flere hundrede tusinde, vi taler om. Med June kan du komme i gang fra kun 100 kr. og lave løbende indbetalinger af mindre beløb.

2: Indfri gæld med høje renter

For det andet, skal du ikke have for meget gæld med meget høje renter. Har man fx taget et forbrugslån til en meget høj rente eller et dyrt boliglån, kan det ofte bedre svare sig at betale sin gæld af først. Så får man styr på sin økonomi her og nu, før man går i gang med at investere.

3: Vær bevidst om risikoen

For det tredje skal du være klar over, at der altid er en risiko ved at investere. Selvom man vælger at investere med meget lav risiko, er der en risiko for at tabe sine investerede penge.

Hvordan man investerer, er i sidste ende et meget individuelt valg, som afhænger meget af ens økonomi, og hvor man er i livet. Derfor skal man også overveje, hvordan man investerer, når der sker store ændringer i ens liv og økonomi. Det kan fx være hvis man køber hus, skifter job, får børn eller lignende.

Read more
Other videos in this series
Currently watching.
Video duration: 2 min.
Kan min økonomi bære at investere?

Kan din økonomi bære, at du begynder at investere? Vores investeringsekspert Thomas Enevoldsen giver her sine tre vigtigste kriterier for, hvornår man er klar til at gå i gang med at investere.