Oven på en august med faldende kurser og verdens mægtigste økonomier på handelskrigsstien, bød september på positive afkast i Junes fonde.

Alle Junes fonde endte september måned med positive afkast (0,48% til 2,52%), og det fald som fondene oplevede i august, blev indhentet igen. Den positive udvikling skyldes i høj grad gunstig udvikling på aktiemarkederne, og derfor er det de fonde med den største andel af aktier, der har klaret sig bedst. Obligationer endte måneden med negativt afkast.

Denne tabel er opdateret 3. Januar 2020, da der var en regnefejl i den tidligere version.

 

Spirende optimisme i handelskrigen

En del af forklaring på den positive udvikling for aktier skal findes i handelskrigen mellem USA og Kina, som i august måned eskalerede markant. I begyndelsen af september, kom der nemlig meldinger om, at amerikanerne og kineserne ville vende tilbage til forhandlingsbordet i oktober, og alene udsigten til en dialog, fik markederne til at stige igen.

 

Centralbankerne redder dagen

Den anden vigtige faktor i septembers positive afkast var centralbankerne i Europa og USA, som endnu en gang understøttede markederne. Den Europæiske Centralbank (ECB) genoptog sit opkøbsprogram og sænkede renten i starten af måneden. Senere på måneden sænkede den amerikanske centralbank (Federal Reserve) også renten. Lavere renter er typisk godt nyt for aktiemarkederne, fordi det gør det billigere for selskaberne at låne penge, og oftest giver forbrugerne flere penge mellem hænderne at købe varer for.

Afkast i Junes oprindelige (ikke screenede) fonde

Her finder du information om Junes oprindelige ikke-screenede fonde. Afkast finder du i det faktaarket (factsheet) for hver fond. Har du endnu ikke skiftet til Junes nye fonde, kan du gøre det her. De nye fonde er både screenet efter principper om ansvarlig investering og har lavere omkostninger for dig.

 


Vil du investere?