Adfærdsforskeren giver tre råd til, hvordan man får bedre styr på impulserne til at bruge penge

Sådan narrer du din hjerne til at spare mere op

I løbet af sommeren har vi spurgt vores læsere om deres bedste idéer til, hvordan man kan spare lidt mere op i hverdagen, og få luft budgettet til at investere nogle hundrede kroner hver måned med June. Det kan faktisk blive til en hel del.

Det kom der mange gode og forskelligartede forslag ud af, og det er tydeligt, at det er noget, som mange gør sig tanker om.

 

Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen
Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen
Hvordan narrer man sin hjerne til at spare mere op?

Når man skal spare op, handler det for mange om skulle gøre noget anderledes og lave om på noget i sin hverdag. Hvis man ikke har penge til overs på sin konto, skal man jo lave om på sit forbrug for at sikre, at man har pengene. Det er ikke altid let. Derfor har vi talt med adfærdsforskeren Pelle Guldborg Hansen og spurgt ham om hans bedste bud på, hvordan man snyder sin hjerne til at blive bedre til at spare op. Pelle er forsker ved RUC, forfatter og stifter af Det Danske Nudging Netværk.

Det handler basalt set om at kontrollere sine impulser og udøve det, som Pelle kalder ‘selvregulering’:

“Når man skal springe nogle ting over i sin hverdag handler det oftest om at finde en måde at styre de impulser, som trækker i retning af at bruge pengene. Fra forskning ved man, at der findes der forskellige teknikker som folk bruger og har succes med.”

 

Opret dine mentale konti

Pelle forklarer, at forskning viser, at dem som har mest succes med at spare op, ofte er dem, som har sat sig et konkret mål med deres opsparing. Den nemmeste måde for hjernen at arbejde med det er, hvis man opdeler sine penge i forskellige ‘mentale konti’.

“Penge er ikke kun økonomi, det er også følelser, og folk forholder sig ikke rationelt til deres egne penge, på samme måde som en økonom måske ville gøre. Et typisk mønster er, at man opdeler sin økonomi mentalt, afhængig af hvor pengene er kommet fra. De penge, man tjener på sit arbejde, bliver fx mentalt reserveret til at betale regninger og få dagligdagen til at hænge sammen. De penge, man har fået i gave fra moster Gerda i fødselsdagsgave, bliver mentalt arkiveret på en konto og gemmes til noget særligt, mens penge, som man måske har fået fra en uventet kant – det kan være penge, man har fået tilbage i skat eller lignende – ofte bliver sat ind på en mental konto til sjov og ballade.”

Så selvom alle pengene står på den samme konto i banken, er der nogle af dem, som man mentalt ‘lukker af’ og beslutter sig for ikke at bruge.

“Styrken ved det er, at man på den måde skal bryde en mental barriere for at bruge af de penge, og det føles ikke så nemt. Det er en måde at styre impulsen”, fortæller Pelle Guldborg Hansen, og fortsætter:

“Det minder på mange måder om idéen med at putte kontanter i en kuvert eller en krukke, hvor man gemmer dem med et bestemt formål. Selvom det er ens egne penge, så føles det ikke rigtigt at skulle bryde kuverten for at tage pengene ud, hvis man ved, at man bruger dem på noget andet, end det man havde lovet sig selv.”

 

Ude af syn, ude af sind

En anden mekanisme, som man kan benytte, er, ifølge Pelle Guldborg Hansen, muligheden for at lægge penge til side før man overhovedet ser dem. Det kan være ved at benytte automatiske overførsler og betalinger. Han forklarer:

“En af grundene til, at Spotify, Netflix og den slags har så stor succes, er, at de har en betalingsmodel, som er baseret på abonnementer, hvor pengene automatisk bliver overført, uden at man selv skal tage stilling til, om man vil bruge dem hver måned.”

“Dels kan det være en hjælp for mig, hvis jeg er glemsom, at regningerne automatisk bliver betalt. Men en af grundene til, at det kan føles hårdt for mig at skulle betale selv små beløb, skyldes, at jeg oplever, at jeg mister penge, når jeg betaler for noget. Når penge automatisk bliver flyttet til fx en opsparing hver måned, når jeg ikke at have følelsen af at have haft dem, og derfor er der ikke noget problem for min hjerne i at acceptere, at de er væk.”

Men abonnementer med automatisk betaling kan også have en bagside, forklarer Pelle. Det kan nemlig ende med, at man betaler for ting, som man ikke bruger mere.

“Det klassiske eksempel er fitnessabonnementer, som mange har, men ikke alle bruger. Så man skal også holde øje med, at man ikke abonnerer på ting, som man ikke har nogen glæde af.”

 

Udnyt livsbegivenhederne til at ændre dine vaner

Pelles sidste råd handler om, at man skal være klar over, at hjernens evne til at lave om på sine vaner i høj grad er baseret på kontekst. Hvor er man, hvem er man sammen med, hvad sker der i øvrigt i ens liv? Han forklarer:

“Lysten til at starte en ny vane, som fx at spare mere op, kommer ofte, når man er i en situation, hvor livet forandrer sig. Det kan være, hvis man flytter, starter på studie eller nyt job. Men det kan også være mindre ting, som når man kommer hjem fra ferie, har fødselsdag eller til nytår. Hjernen fungerer nemlig sådan, at den tager en livsforandring som en mulighed for at revidere den måde, man lever på. Man ser ofte, at folk reviderer deres pensioner eller omlægger deres lån, når børnene flytter hjemmefra. Også selvom det måske ikke er så oplagt.” Han konkluderer:

“Så man kan hjælpe sig selv til at spare mere op ved at udnytte den slags begivenheder i livet til at starte en ny vane.”

 

Pelle Guldborg Hansens tips til at gøre det nemmere at spare op:
  1. Opret mentale konti hvor dine penge er reserveret til et bestemt formål
  2. Benyt muligheden for automatiske overførsler
  3. Udnyt at der er begivenheder i livet, som gør det nemmere at ændre dine vaner og fx starte en ny opsparing

 

Se hvad June kan gøre for dig

På June.dk får du nemt og hurtigt en uforpligtende anbefaling til en investering som passer til dig og din økonomi. Du behøver ikke at have en formue for at komme i gang.

Prøv June - få en uforpligtende anbefaling til en investering som passer til dig og din økonomi

 

Del dit bedste tip til at spare mere op i hverdagen

Tidligere på sommeren lancerede vi en konkurrence, hvor vi  på Facebook spurgte vores følgere om deres bedste idéer til, hvordan man kan få luft i økonomien. Det kom der rigtig mange gode og ikke mindst forskellige forslag ud af. Fra konkrete sparetips som at finde det billigste fitnessabonnement og reducere mængden af streamingtjenester man bruger, til større livsændrende tiltag som fx at sælge bilen og bruge delebiler, eller at droppe kødgryderne og leve overvejende vegetarisk.