Roen lagde sig over aktiemarkedet i april efter bankuro i marts, og der var fokus på virksomhedernes regnskaber.

April var en lidt mere stille måned oven på en forskrækkelse i marts, hvor bankkollaps og generel uro i banksektoren til tider skabte nærmest panikagtig stemning. For investorerne i June betød det et afkast på mellem 0,1% og -0,2% alt efter risikoniveau.

  • June Opportunity Screened: -0,2%
  • June Progressive Screened: -0,0%
  • June Balanced Screened: 0,1%
  • June Moderate Screened: 0,1%

Uroen i banksektoren har lagt sig for nu, og frygten for, om vi står på tærsklen til en ny finanskrise, er aftaget. Det gav investorerne mulighed for at koncentrere sig om, hvordan virksomhederne er kommet igennem årets første kvartal, da vi i april tog hul på regnskabssæsonen.

Regnskaberne for første kvartal af 2023 har indtil videre overrasket svagt positivt – eller sagt på en anden måde har de ikke har været lige så dårlige som frygtet. Forventningen til indtjeningen i virksomhederne er blevet nedjusteret kraftigt siden sommer, hvilket er en del af forklaringen på, at virksomhedernes regnskaber kan overraske positivt. Meget af det, som driver aktiemarkedet, er nemlig, om virkeligheden udspiller sig som forventet, værre eller bedre.

Indtjeningsvæksten i virksomhederne er dog negativ og ligger omkring -6%. Faldet i indtjeningen skyldes både, at vi befinder os i en periode med lavere økonomisk vækst end de seneste kvartaler, men også at selskaberne oplever højere omkostninger. Men igen – hvis det også er, hvad markedet forventede, kan investorerne godt se igennem fingre med det.

Vi anbefaler som altid, at du holder fast i din investeringsstrategi, hvis den stadig passer til din risikoappetit og tidshorisont.

 

 

Dette er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og central investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospekt, central investorinformation og information om klagehåndtering (investorrettigheder) for de fire June fonde er tilgængeligt på dansk og engelsk og kan findes her.

Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med Danske Bank med henblik på markedsføring af June fondene.


Stadig ikke June-kunde?