Er du en af de 82% af vores June-brugere, der endnu ikke har opsat en månedlig opsparing?

Vi har tidligere skrevet om, hvordan vores svenske naboer er os overlegne, når det kommer til at investere deres opsparing (læs mere her). Udover at langt flere svenskere investerer, viser tallene fra vores June-statistikker også, at svenskerne er langt bedre til at toppe deres June-investering op med månedlige indbetalinger. Faktisk er der hele 44% af vores svenske June-kunder, der har opsat en fast månedlig opsparing, mod kun 18% af de danske June-kunder (June, oktober 2021).

Men hvorfor er det så smart med månedlige indbetalinger?
Ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen er en de bedste teknikker til at spare op at sørge for at lægge penge til side, inden man får dem i hånden:

“Når penge automatisk bliver flyttet til fx en opsparing hver måned, når jeg ikke at have følelsen af at have haft dem, og derfor er der ikke noget problem for min hjerne i at acceptere, at de er væk,” fortæller han.

Derfor er månedlige opsparinger en god mulighed for løbende at spare mere op, uden at man føler, at man mangler pengene på kontoen hver måned.

Udnyt renters rente og reducer risikoen
June investeringsekspert, Jacob Hvidberg Falkencrone, peger desuden på en række andre fordele ved at spare lidt op hver måned. Først og fremmest kan du nemlig bedre udnytte tiden og renters rente-effekten.

”Når du investerer, er det afgørende, hvor længe du er i markedet. Derfor giver det mening at komme i gang hurtigt og hellere investere små beløb løbende i stedet for at spare op og vente på at investere en lidt større pose penge på én gang. Selv små beløb kan vokse sig store over tid – og her er renters rente-effekten din bedste ven” siger Jacob Hvidberg Falkencrone.

Han nævner derudover, at man ved at spare løbende op kan sænke risikoen i sin investering en smule, fordi man spreder sine køb ud over tid.

”Ved at investere løbende, i stedet for på én gang, er du ikke så sårbar over for, om du køber på et godt eller skidt tidspunkt. Det kan reducere betydningen af markedsudsving for din investering og generelt sænke risikoen” siger han.

Hvordan opsætter jeg så en månedlig indbetaling?
Det er heldigvis super nemt at oprette en månedlig indbetaling. Du kan både overføre via Dankort og bankoverførsel – og via june.dk kan du også lave månedlig overførsel via MobilePay.

• Log ind på din June-konto
• Tryk på Indbetal/Udbetal (på june.dk via Menu-hjulet forneden)
• Tryk på månedlig overførsel, indtast beløb og godkend*

*Hvis du vil tilknytte et andet kort til månedlig overførsel end det, du tidligere har tilknyttet, kan kan du kun gøre det ved at logge ind via june.dk (dvs. ikke i app’en)

 

 

Dette er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og central investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospekt, central investorinformation og information om klagehåndtering (investorrettigheder) for de fire June fonde er tilgængeligt på dansk og engelsk og kan findes her.

Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med Danske Bank med henblik på markedsføring af June fondene.


Stadig ikke June-bruger?