Amerikansk hjælpepakke, forslag om investering i infrastruktur samt vaccineudrulning havde positiv indvirkning på aktierne

Der var god stemning på finansmarkederne i marts, hvor særligt aktierne var i hopla med store stigninger. For investorerne i June betød det pæne afkast mellem 1,2% og 4,5% afhængig af valg af risiko.

Årsagen til det gode humør på markederne i marts skal først og fremmest findes i USA fortæller vores investeringsekspert, Jacob Hvidberg Falkencrone.

”Præsident Joe Biden fik omsider vedtaget en massiv hjælpepakke, der skal stimulere den amerikanske økonomi, hvilket var rigtig godt nyt. Det gav, sammen med et forslag om nye investeringer i infrastruktur og en hurtigere udrulning af vacciner end ventet, forventninger om et massivt boost til den økonomiske vækst i USA i den kommende periode.”

Falkencrone peger desuden på, at den amerikanske centralbank var ude og betrygge investorerne om, at de hverken vil nedjustere deres løbende stimuli eller hæve renten foreløbig. Da stigende renter har været en bekymring hos flere investorer i år, fjernede dette tilmed noget usikkerhed.

Denne blogpost udgør ikke i sig selv investeringsrådgivning. Den skal ikke ses som opfordring til at købe eller sælge andele i Junes fonde. Investering er altid forbundet med en risiko, og afkast kan være negativt. Du er selv ansvarlig for at afklare juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering for dig.


Vil du investere din opsparing?