I en tid hvor der ikke er udsigt til at få positive renter på en opsparingskonto, kan det være en idé at se sig om efter andre muligheder.

De fleste mennesker arbejder hårdt for at tjene deres penge. Går på arbejde, lægger budgetter, betaler deres regninger, økonomiserer med kronerne og sørger for, at der også bliver noget til overs hver måned til at kunne spare op.

Men for langt de fleste ender den opsparing med at blive placeret på en konto til lige præcis 0% i rente. Og hvis man en dag får rigtig mange penge, er der endda risiko for, at den opsparing kommer til at stå til negative renter.

Problemet med negative renter er nemt at forstå. Problemer med 0% i rente er, at opsparingen er i risiko for at blive udhulet af inflationen og dermed miste sin værdi år for år.

 

Hvorfor får vi 0%?

Dem af os, der havde en bankkonto i det forrige årtusinde, husker formodentlig, at det ikke altid har været sådan. At man engang faktisk fik renter på en opsparing ved at have den stående på en almindelig konto. Men hvorfor er det ikke sådan mere?

Helt kort fortalt er det, fordi din bank sandsynligvis kommer til at tabe penge på at passe på dine penge, til du skal bruge dem.

Men hvorfor taber bankerne penge på, at du giver dem penge? Det er ikke et spørgsmål, der har et kort svar. Så hvis du har lidt tålmodighed, går vi gennem det her:

 

Renten er prisen på penge

Renten er populært sagt prisen på penge. Altså hvad det koster at låne penge.
Helt overordnet er renten bestemt af balancen mellem udbud og efterspørgsel, mellem dem der gerne vil låne penge ud (udbud), og dem der på den anden side har brug for penge og gerne vil låne (efterspørgsel).

Gennem de seneste fire årtier har man over hele verden set en bevægelse mod lavere renter, fordi udbuddet er steget, og efterspørgslen ikke er fulgt med. Med andre ord: Der er flere og flere der vil låne penge ud – og færre der vil låne dem.

Lad os lige dvæle ved det her, og slå fast hvad det vil sige.

• Når vi skriver, at udbuddet af penge er steget, så er det fordi opsparingerne er vokset – særligt pensionsopsparingerne – fordi andelen af ældre mennesker i verden stiger. ”Men hvad så med min pensionsopsparing? Den vil jeg da ikke låne ud”, tænker du måske. Men det vil dit pensionsselskab faktisk gerne – i din bedste interesse. Det er nemlig en af de måder, de kan få den til at vokse, og sikre dig, at din pension vokser, indtil du bliver gammel og skal bruge den. Når din pensionskasse køber en obligation, sker der i praksis det, at de låner dine penge ud (læs mere om obligationer her). Så udbuddet af penge stiger, fordi vi alle sammen sparer mere og mere op.

Efterspørgslen efter penge kommer fra dem, der gerne vil låne penge. Det kan være virksomheder, stater eller forbrugere der vil låne penge for at bruge dem på veje, broer, nye produkter, bygninger eller alt mulig andet. Og her er efterspørgslen efter at låne penge ikke vokset i takt med det stigende udbud de seneste årtier. Derfor befinder vi os i en situation, hvor der er et større udbud, end efterspørgsel.

 

Hvad så med centralbankerne?

Udbud og efterspørgsel efter at låne penge er ikke hele forklaringen. For oven i ubalancen mellem udbud og efterspørgsel efter penge har centralbankerne siden finanskrisen 2008-2009 gjort deres til at presse renterne ned.

Centralbankernes rolle i vores økonomiske system er blandt andet, at fastsætte det man kalder ”de pengepolistiske renter”. En af dem er ’den korte rente’, som er et udtryk for, hvad det koster at låne penge i op til 2 år. Centralbanker over det mest af verden har holdt den korte rente lav, for at bruge det som en måde at få gang i økonomien igen efter finanskrisen.

Logikken er, at jo billigere virksomheder og personer kan låne penge, jo mere vil de låne til nye investeringer og forbrug og dermed sætte gang i den økonomiske aktivitet i samfundet.
Siden finanskrisen har centralbankerne også brugt enorme milliardbeløb på at opkøbe obligationer. På den måde har de sendt penge ud i økonomien for at få gang i væksten – med andre ord: de har været med til at øge udbuddet af penge.

 

Hvad betyder det for min opsparing i banken?

Bankernes grundlæggende forretningsmodel er at tjene penge på det, man kalder ’rentemarginalen’. Det er forskellen på den rente, indskydere får på deres indlån, og den rente private og virksomheder skal betale for at låne penge i banken.

I Danmark har bankerne generelt et indlånsoverskud – dvs. at de har større indlån end udlån. Bankerne kan med andre ord ikke låne alle de penge ud, som vi sætter i banken herhjemme.

En del af indlånsoverskuddet skal placeres i Nationalbanken (hvor stort det beløb er defineres af politikerne), hvor bankerne også får negativ rente på størstedelen af deres indeståender. De øvrige penge kan bankerne vælge at investere i statsobligationer, som dog også for tiden ofte giver negative renter.

Kort fortalt kan man sige, at hvis du går ned i banken og sætter 10.000 kroner ind på din konto, kan det for bankerne være en direkte underskudsforretning, fordi de ikke kan låne pengene ud igen og dermed potentielt skal placere dem et sted, som giver en negativ rente. Og derfor får du 0% i rente på din opsparing i banken.

 

Hvad kan jeg gøre for at undgå 0%?

Som du nok har fornemmet af artiklen her, er du langt fra den eneste, der er interesseret i at få mere end 0% i rente af dine penge. En måde du kan gøre det på, er ved at acceptere at løbe lidt mere risiko og investere dine penge i aktier og obligationer. Der er altid en risiko ved at investere, men den behøver ikke være meget stor. Med June er det nemt at komme i gang med at investere, og du kan vælge det risikoniveau, du er komfortabel med.


Vil du også investere din opsparing?