Vi samler op på de spørgsmål vi ikke fik besvaret på live-webcasten med Lars Skovgaard Andersen, Investeringsstrateg i Danske Bank.

Den 23. marts afholdt vi et særligt live-webinar for Junes investorer (og andre interesserede), hvor investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen gav en update om Danske Banks syn på de finansielle markeder, hvad der er deres forventninger til den usædvanlige situation markederne er i lige nu, og hvad man kan gøre som investor i June.

Den sidste halvdel af webcasten var åben for spørgsmål fra seerne, men da Lars ikke kunne nå at svare på alle de spørgsmål vi fik, laver vi her en opsamling på de sidste spørgsmål. Det skal siges, at da Lars er investeringsstrateg og ikke produktansvarlig for June, var der en række af de meget produktspecifikke spørgsmål, han ikke svarede på i webcasten. Dem har vi også taget med her, og de bliver besvaret i den sidste del af artiklen.

Fik du ikke set webinaret live, kan du se det i fuld længde her.

 

Spørgsmål om udviklingen på markederne

 

Spm 1: Er der nogen lande eller branchers udvikling man skal være særligt opmærksom på?

Svar: I coronakrisens skygge har vi set ekstremt store prisfald på olie som følge af den lavere efterspørgsel og udbruddet af en priskrig på olie mellem Rusland og Saudi-Arabien. Normalt er lavere oliepriser positivt for global økonomi, men her forstærkede de store olieprisfald investorernes nervøsitet og fik kursfaldene på aktiemarkederne til at eskalere. Olieprisfaldene har selvfølgelig især en direkte, negativ effekt på olieselskabernes aktier og virksomhedsobligationer, men ser vi pludselig en bølge af konkurser inden for den sektor, kan det sprede sig som ringe i vandet på de finansielle markeder. Vi holder derfor ekstra øje med energisektoren i øjeblikket, ligesom også brancher som fly og rejser er udsatte i øjeblikke og kan blive ramt af konkurser, der har negative afledte effekter.

 

Spm 2: Hvorfor falder kurserne på realkredit så pludseligt?

Svar: Det er der flere årsager til. Dels ser vi en øget gældsætning i øjeblikket, fordi regeringer og centralbanker søsætter enorme økonomiske hjælpepakker for at understøtte økonomierne under coronakrisen, og den højere gældsætning fører til lidt højere risiko og usikkerhed, så investorer forlanger højere renter. Dels har vi i løbet af coronakrisen haft en periode med decideret panik på de finansielle markeder, hvor investorer over en bred kam har smidt næsten alt, hvad de havde i deres porteføljer, for at reducere risiko og skaffe likviditet. Det har dermed også været med til at sende kurserne på realkreditobligationer ned – og renterne op. En betydelig andel af de danske realkreditobligationer har været opkøbt af udenlandske investorer, og da det danske realkreditmarked er ret likvidt, har det været et sted, hvor investorerne hurtigt kunne sælge store mængder obligationer i en fart.

 

Spm 3: I har lige nu en overvægt i Europa i forhold til USA, hvor ofte ændres vægtningen mellem regionerne?

Svar: Det afhænger af den økonomiske udvikling, men det kan fx være et par gange om året.

 

Spm 4: Er dette ikke i virkeligheden mere en likviditets krise ala 2008 som har skubbet investorerne ud af gearede produkter pga margin calls etc, og som har tvunget dem til at sælge hvad der er likvidt (aktier) for at skaffe cash, uanset prissætning. – Og er det ikke en ond cirkel og kan FED mv. bryde den?

Svar: Det er i høj grad også en likviditetskrise. De store fald presser investorer ud af markedet, ikke mindst fordi mange investorer bliver ramt af margin calls, hvor de er tvunget til at sælge ud for at kunne stille sikkerhed for deres investeringer. Og fordi markedet for kreditobligationer som fx virksomhedsobligationer har været helt fastfrosset, har aktiemarkederne været stedet, hvor investorer hurtigt og effektiv kunne afhænde store positioner i en fart. Det har forstærket kursfaldene på aktiemarkederne, og så har vi en ond cirkel, hvor stadig flere investorer bliver tvunget til at sælge ud. Det gælder om at få stoppet den negative spiral, og det da også vores forventning, at det vil ske, ikke mindst via centralbankernes erklæringer om, at de vil understøtte obligationsmarkederne med opkøb af obligationer. Den amerikanske centralbank, Fed, har fx erklæret sig parate til at lade seddelpressen køre og købe op uden noget øvre beløbsloft, og i denne uge har vi set, at kreditmarkederne er begyndt at tø lidt op, så investorer bedre kan købe og sælge obligationer, og selskaber kan få adgang til kapital. Det er godt på den kort bane og har skabt lidt mere ro på de finansielle markeder, men der kommer selvfølgelig en regning. De enorme økonomiske hjælpepakker fra centralbanker og regeringer giver en øget gældsætning, der skal betales betale på et tidspunkt – men det er finansmarkederne lige nu villige til at se igennem fingrene med.

 

Spm 5: Hvad er sandsynligheden for, at vi ender i en reel depression?

Svar: Den er pt. lille, men den er selvfølgelig højere end for bare to måneder siden, hvor det overhovedet ikke var noget, der blev talt om. Der er ingen tvivl om, at den globale økonomi vil opleve et par kvartaler med voldsom økonomisk tilbagegang, men derefter forventer vi i løbet af 2. halvår af 2020 en genopretning af den økonomiske aktivitet. Skal vi ende i en reel depression, skal coronavirussen og tiltagene for at bremse den føre til, at vi lukker global økonomi ned i en meget lang periode. I et sådan scenario, hvor vi samtidig ser, at de økonomiske hjælpepakker ikke hjælper på selskabernes og forbrugernes tillid, vil vi i teorien kunne ende op i dette scenarie. Det er dog bestemt ikke vores hovedscenarie, og inden da vil der formentlig komme pres fra selskaber og visse politiker om at stoppe nedlukningerne af økonomierne, fordi de samfundsmæssige omkostninger vil være for store.

 

Spm 6: Kan man forestille sig en situation, hvor I ville råde kunderne til at sælge alle deres investeringer og bare holde opsparingen kontant på bankbogen?

Svar: Nej, det har jeg svært ved at forestille mig. Fælles for alle historiske kriser gælder, at aktiemarkederne altid er kommet stærkt igen, og det forventer vi også denne gang. Som langsigtet investor har det bedste værn mod tab efter vores vurdering altid været tid og tålmodighed. Selvfølgelig ville det da være skønt, hvis man altid kunne sælge på toppen og købe på bunden, men det er umuligt i praksis – og i bestræbelserne på at købe og sælge på de rigtige tidspunkter ser vi ofte, at investorer træffer dårlige beslutninger. Under finanskrisen solgte mange investorer fx deres aktier med store tab, da kurserne allerede var faldet en del, men tøvede derefter 1-2 år med at gå ind i markedet igen efter finanskrisen. Dermed gik de glip af meget store efterfølgende kursstigninger. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt altid investorer at holde fast i deres strategi. Også når bølgerne går højt på de finansielle markeder – hvis deres strategi vel at mærke passer i forhold til deres investeringsprofil, herunder deres risikovillighed og tidshorisont.

 

Spm 7: Har I opstillet forskellige mulige scenarier for coronakrisens udvikling, og hvad ser I i så fald som det værste scenarie?

Svar: Nej, vi har ikke opstillet sådanne scenarier i Danske Bank. Det skyldes ikke mindst, at der i øjeblikket bliver lavet så mange økonomiske tiltag fra regeringer og centralbanker, at vi bruger vores kræfter på at fokusere på deres effekter på den forventede udvikling. Aktuelt forventer vi fortsat et par kvartalers recession, inden der kommer gang i økonomien igen. Så længe virusudbruddet fortsat udvikler sig, som vi forventer, hvor Kina har lagt det værste bag sig, Europa formentlig nærmer sig toppen målt på væksten i antal smittede, mens USA stadig har det værste foran sig, så har vi fokus på det. Men sker der markante ændringer i den udvikling, vil vi naturligvis forholde os til det.

 

 

spørgsmål om june:

 

Spm 8: Ændrer I strategi for June, og sælger ud af obligationer og køber aktier, som pt. er billigere?

Svar: Nej til det første, men ”ja, det kan godt ske” til det sidste. Junes fonde fastholder deres strategier og den vægtning mellem aktier og obligationer, der skal være i hver fond. Men i perioder hvor aktier falder mere end obligationer, kommer aktier til at fylde mindre i forhold til obligationer, og derfor kan fondene købe flere aktier for at fastholde den balance mellem aktier og obligationer, de har som mål. På fagsprog kalder man det en re-balancering for at nå tilbage til den taktiske allokering det kan man også læse mere om her.

 

Spm 9: Er der noget alternativ til kontanter på bogen – og hvad har June?

Svar: June investerer kun i aktier og obligationer via indeksfonde. Så i Junes univers er der ikke andre muligheder. Der findes dog andre måder man kan placere sine penge, men det opfordrer vi til at man taler med en rådgiver om.

 

Spm 10: Findes der et alternativ til June, der ikke er lagerbeskattet?

Svar: Der findes mange andre investeringsprodukter end June, men ikke nogen som er helt magen til i forhold til det digitale interface, pris og funktioner. Men hvis man vil investere i akkumulerende fonde (dvs. hvor udbytter automatisk bliver geninvesteret) med både aktier og obligationer, vil de alle være lagerbeskattet.
Investeringsproduktet Flexinvest Fri fra Danske Bank minder på nogle områder om June (investeringer i aktier og obligationer gennem fonde), her er aktiedelen ikke lagerbeskattet fordi fondene ikke er blandede. Nysgerrige kan læse mere om det her https://danskebank.dk/privat/produkter/investering/flexinvest-fri

Alternativt kan man investere i enkelte aktier eller obligationer direkte gennem netbanken, men det er en fundamentalt anderledes måde at investere på, end June.

 

Spm 11: Er June ramt lige så hårdt som fonde, der er aktivt forvaltet?

Svar: June investerer i indeksfonde, og afkastet følger derfor den generelle udvikling på henholdsvis aktie- og obligationsmarkederne forholdsvis tæt. Om Junes fonde er mere- eller mindre ramt end aktivt forvaltede fonde, er svært at svare kategorisk på, da ”aktive fonde” dækker et meget bredt spænd af mange forskellige fonde. Nogle vil være hårdere ramt, andre mindre hårdt.

Men hvis man selv vil sammenligne udviklingen i June med andre, kan man finde information om Junefondene og deres afkast her: https://www.june.dk/about/#funds under ”Mere om investeringsfonden”

 

Spm 12: Jeg har investeret i fonden June Moderate. Når det engang begynder at gå op igen, bør jeg så ændre til en gruppe med større andel af aktier for at hente ind det tabte?

Svar: Overordnet set bør en krise, som den vi oplever nu, ikke give anledning til at man skifter til anden June-fond. Den investeringsanbefaling June giver dig er baseret på din økonomiske situation, din tidshorisont og din risikovillighed, og er givet for en tidsperiode på mindst tre år. Men hvis du er tvivl om du har den rigtige investering for dig, har du altid mulighed for at få en ny investeringsanbefaling af June.

 

Spm 13: Hvor ofte bliver priserne i Junes fonde opdateret?

Svar: På alle bankdage bliver kursen på Junes fonde opdateret omkring kl. 13. Da Junes fonde er internationale fonde med base i Luxemburg, bliver priserne heller ikke opdateret på luxemburgske helligdage.

 

Denne blogpost udgør ikke i sig selv investeringsrådgivning. Den skal ikke ses som opfordring til at købe eller sælge andele i Junes fonde. Du er selv ansvarlig for at afklare juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering for dig.