Den ekstraordinære udvikling skyldes i høj grad, at nogle store spillere har holdt hånden under markedet. Nemlig centralbankerne.

Alle Junes fonde havde positive afkast i juni 2019. De største afkast så vi for June Opportunity Screened, fonden med den største andel af aktier. I juni gav et afkast på 3,14% og siden årets start har den givet et afkast på 15%. Den mest obligationstunge fond, June Moderate Screened har givet et afkast på 1,62% i juni, og et afkast på 7,28% siden årets start.

 

Afkast i Junes fonde, juni 2019

 

Hvor kommer væksten fra?

Juni har budt på stigninger over hele linjen. Aktierne er steget, obligationskurserne er steget, guld er steget, olieprisen er steget og vi kunne blive ved. Den ekstraordinære udviklingen skyldes i høj grad, at vi har nogle store spillere som holder hånden under markedet, nemlig centralbankerne.

Både den europæiske og den amerikanske centralbank var ude i denne måned med den ene lempelige udtalelse efter den anden, og vi forventer nu rentenedsættelser fra begge parter.
Og de to store centralbanker er ikke de eneste. Lempelige udmeldinger fra centralbanker er et globalt fænomen, og de er grunden til, at vi ser markederne opføre sig, som det gør. For man skal ikke være blind overfor, at der er en grund til, at centralbankerne har set sig nødsaget til at gå ud og være understøttende i deres retorik. De globale vækstudsigter er ikke, hvad de har været, og inflationen ligger fortsat lavt, hvilket sammen med handelskrigen mellem USA og Kina forstyrrer udsigterne.

Netop handelskrigen mellem Kina og USA var grunden til, at maj måned blev en dårlig måned for aktierne. Til G20-mødet i slutningen af juni blev USA og Kina dog enige om en våbenhvile i handelskrigen, og de vil derfor genoptage forhandlingerne om en handelsaftale. Det er dog fortsat usikkert, hvor længe freden varer. Derfor vil våbenhvilen formentlig kun være en midlertidigt lettelse for markederne. Som det ser ud nu, er vores bedste bud, dog, at de to parter til sidst besinder sig, og at vi får en handelsaftale senere i år. Denne forventning, kombineret med de mere lempelige udmelding fra centralbankerne, gør, at vi fortsat mener, at aktier vil gøre det bedre end obligationer. Man skal dog som investor stadig forberede sig på bump undervejs, da der fortsat kan komme politisk støj fra flere kanter, herunder Brexit, handelskrig og Italiens budgetfejde med EU.


Vil du have flere artikler som denne?

Afkast i Junes oprindelige fonde

Hvis du har investeret i en af Junes oprindelige fonde, men kunne tænke dig at skifte til en af de nye fonde, som er billigere og screenet efter principper om ansvarlig investering, kan du se, hvordan du skifter her. Det koster ikke noget.