Obligationer holder din investering i balance
Hvad er “de kedelige” obligationer? Og hvad skal du med dem?
Når man taler om investering, taler man oftest om investering i aktier og obligationer. Det er dog for det meste aktierne, der tiltrækker sig den store opmærksomhed i medierne og offentligheden. Men selvom obligationer lever et mere stille liv, er obligationer en vigtig del af de fleste investorers portefølje. De skaber nemlig balance. Med deres rolige væsen er de nemlig en perfekt makker til aktiernes temperamentsfulde opførsel med store højder og dybe dale.
Start din investering på 10 minutter
Obligationer i June
Med June investerer man via ETF’er i både aktier og obligationer. Nogle af Junes fonde (June Defensive og Moderate) indeholder flest obligationer, mens andre (June Progressive og Opportunity) overvejende indeholder aktier.
Aktier og obligationer bliver ofte nævnt i samme åndedrag, men de er faktisk ret forskellige – og netop derfor er der en god grund til at investere i begge dele samtidig.
Hvad er en obligation, og hvordan virker de?
I forhold til aktier, som er relativt simple at forklare, kan obligationer være lidt sværere at forklare og forstå.
Når du ejer en obligation, skylder andre dig penge
Først og fremmest skal man forstå, at når man køber en obligation, køber man et bevis på, at nogle andre skylder en penge. Der sker nemlig det, at man yder et lån til dem, der udsteder obligationen – fx staten eller en virksomhed. De fleste obligationer fungerer sådan, at de har en løbetid (fx 10 år), som fortæller, hvor lang tid der går, før du får dit lån betalt tilbage. I den mellemliggende periode skal udstederen af obligationen betale renter til dig, for at få lov til at låne pengene, indtil den udløber, og du får hele det oprindelige beløb tilbage – med mindre udstederen er gået konkurs i mellemtiden. Du er således sikker på at få et afkast på en obligation i form af renter. Derfor kaldes obligationer også “fixed income” på engelsk.
Det er dog ikke den eneste måde, man kan tjene (eller tabe) penge på obligationer. Obligationer har nemlig også en kurs, som er den pris, du ville kunne sælge din obligation videre til en anden investor for, inden den udløber. Hvis kursen på din obligation går op, kan du tjene penge på at sælge den videre, men går den ned, vil du tabe penge på det. Hvis du beholder obligationen til den udløber, vil du få hele værdien af lånet tilbage, det er det, der kaldes at den “indfries til kurs 100”.
Afkastet i Junes fonde bliver derfor påvirket af obligationer på to måder: både af renterne og ændringer i kursen. Det sker hver dag, uafhængig af, hvor lang obligationens løbetid er.
Hvad er der sket med obligationerne i June de seneste måneder?
Hvis obligationer er lig med fast renteindtægt, hvorfor går det så ikke bare altid opad? Og hvorfor har de June-fonde, som har flest obligationer, oplevet negative afkast de seneste måneder? For at få svar på det, har vi talt med Danske Banks chefstrateg for investering, Tine Choi Danielsen.
Når Danske Bank rådgiver kunderne om investeringer, er det Tine Choi Danielsen og hendes team, der står bag anbefalingerne.
Tine, hvorfor har Junes fonde med flest obligationer haft negative afkast, når fondene med flest aktier har haft positive afkast?
“Det er sket, fordi vi er inde i en periode med opsving, hvor den globale økonomi ser rigtig sund og stærk ud. Det har fået centralbankerne, særlig den i USA, til at hæve det generelle renteniveau. Og når renterne bliver hævet, falder kursen på statsobligationer. Sådan er mekanismen.
Den anden faktor, som har spillet ind, er usikkerheden om regeringen i Italien, som har fået en række investorer til at sælge ud af deres europæiske virksomhedsobligationer. Det har også haft en betydning for de obligations-ETF’er, som June investerer i.
Siden finanskrisen i 2008 har vi oplevet faldende renter, men nu ser det ud til at vende – og selvom det fører til negative afkast på obligationer her og nu, så er det som forventet.
Hvorfor kan man ikke bare nøjes med at investere i aktier?
“Man skal bruge obligationerne for at få den rigtige balance i sin investering. Man har brug for obligationerne til at give den spredning, der skal til for at sikre, at man ikke lider for store tab, når aktiemarkederne går ned. Ofte bevæger aktier og statsobligationer sig nemlig modsat af hinanden – på den måde bliver obligationerne en stødpude, som kan afbøde noget af effekten, hvis aktierne tager et stort fald.
Lige nu ved vi godt, at der er meget lave afkast på obligationer, men vi anbefaler alligevel alle, som investerer langsigtet, at have dem med i porteføljen, derfor er de også en del af Junes fonde.”
Vil det altid være sådan, at når det går godt for aktier, går det skidt for obligationer? Hvad skal der til, for at begge kan have positive afkast, hvis det er muligt?
“Det er ikke altid sådan, at aktier og obligationer bevæger sig modsat hinanden. Men lige nu ser vi det ske, fordi renterne stiger igen. Vi har ellers været inde i en lang periode, hvor der har været både økonomisk vækst og samtidig været faldende renter. Vi forventer, at der nu kommer en periode, hvor renterne vil stige, men når de rammer det nye niveau, de skal ligge på, vil der igen være afkast at hente i statsobligationer.”
Hvad gør Danske Banks investeringseksperter så lige nu for at give Junes investorer et afkast for deres obligationer?
“Når der ikke er meget afkast at hente på statsobligationer, kigger vi til virksomhedsobligationer. De giver typisk et højere afkast, og deres udvikling minder lidt mere om den måde, aktier opfører sig på. Men der er også større risiko der, så vi holder stadig fokus på, at fondene bliver på det risikoniveau, vi har lovet kunderne.”