Selv de bedste investorer oplever perioder med nedgang - og det kan ikke betale sig at prøve at undgå dem. Vi har regnet på, hvad det kan koste dig.

Det kan bliver dyrt at prøve at undgå nedture på aktiemarkedet

Alle investorer drømmer om at købe, når kurserne er lave og sælge, når de topper. Mange tror, at investering er lig med at overvåge markederne minut for minut, og hele tiden at købe og sælge.

Men når man investerer i brede indeks, som Junes fonde gør, er den strategi, som historisk set har været den mest givende, at gøre det modsatte. Nemlig at holde fast i sin investering i så lang tid som muligt. Også selvom markederne går ned.

 

Hold fast eller spring over – hvad er din strategi?

For at illustrere pointen har vi lavet en udregning på baggrund af udviklingen i indekset S&P 500 fra de sidste 12 år – fra starten af 2006 til starten af 2018. Her sammenligner vi, hvad der ville være sket, hvis man havde fulgt en ‘hold fast-strategi’ frem for det man kunne kalde en ‘spring-over-strategi’, hvor man sælger, når markedet begynder at gå nedad for derefter at investere igen senere, med den intention at springe perioder med nedgang over. 

Beregningen viser, at den investor, som holder fast i sin investering ender med et afkast, som er hele 73% højere, end investoren som sælger ud, når markederne falder.

Den blå linje repræsenterer en investor, som følger ‘hold fast-strategien’. Hun investerer 100.000 kr. i S&P 500 i begyndelsen af 2006 og gør derefter ingenting. Når indekset går ned, tager hun en dyb indånding – og sælger ikke. I begyndelsen af 2018 står hun med 270.973 kr.

Den røde linje repræsenterer en anden investor, som følger ‘spring-over-strategien’. Han investerer også 100.000 kr. i S&P 500 i begyndelsen af 2006. Hver gang indekset falder med 2% eller mere på en dag, sælger han hele sin investering. Det gør han for at undgå, at hans investering falder yderligere i værdi. Men da han ikke nærmer sig enden af sin tidshorisont, vil han fortsat gerne investere. Derfor geninvesterer han hele beløbet igen 20 dage senere, hvis indekset er tilbage på samme niveau, eller højere. Hvis indekset stadig er nede efter 20 dage, investerer han igen, så snart der har været en periode på 20 dage, hvor indekset er steget. Princippet bag denne ‘spring-over-strategi’ har vi lånt fra den amerikanske finansinstitution Bank of America Meryll Lynch, som kalder det en “panic-selling strategy”. I begyndelsen af 2018 står han med 156.963 kr.

Beregningen er lavet i danske kroner, og kurserne kommer fra indekset S&P 500, som er et indeks, der følger 500 af de største virksomheder i USA. Indekset indeholder kun aktier og dermed ingen obligationer. S&P 500 er et blandt flere indeks, som Junes fonde investerer i.

 

 

Hvorfor virker den røde investors strategi ikke?

Problemet for den røde investor ligger i, at han ikke kan forudsige det bedste tidspunkt at vende tilbage til markedet på. Så selvom det virker logisk for ham at sælge for at undgå bølgedalene i kursudviklingen, så er det kun i lange perioder med fald, at hans strategi virker – som fx under finanskrisen i 2008 og 2009.

Men kunne han så ikke bare nøjes med at følge ‘spring-over-strategien’, når der er tale om længerevarende perioder med fald, kunne man så tænke? Svaret er: Jo, at det ville være det optimale. Men det kræver, at han kan vide, hvornår der er tale om kortvarige korrektioner, og hvornår det er længerevarende negative trends. Og det kræver, at han kan se ind i fremtiden…

 

Ingen regel uden undtagelser

Det skal nævnes, at der kan være situationer, hvor det ikke er optimalt for den enkelte at holde fast i sin investering i brede indeks. Hvis man for eksempel er tæt på enden af sin tidshorisont og har brug for at trække penge ud af sin investering inden for den nærmeste fremtid, er det ikke sikkert at det altid er den rigtige strategi at holde fast.

Start din investering i dag