Som aktieanalytiker og fast medlem af Millionærklubben beskæftiger han sig mere med aktier end de fleste. Men hvordan investerer Lau Svenssen selv?

Lau Svenssen er fast gæst i Millionærklubben på Radio24syvLau Svenssen er fast gæst i radioprogrammet Millionærklubben, hvor han optræder som porteføljeforvalter og er en del af ekspertpanelet. Men hvad investerer aktieanalytikeren sine egne penge i, og hvorfor mener han, det er lige meget, hvilke aktier man vælger? Få svaret på det og hans personlige syn på investering her:

 

Hvorfor synes du man skal investere?

Man skal ikke investere for at lege med sine penge. Men fordi man har nogle penge, der på en eller anden måde gerne skulle kunne blive mere værd – eller fordi man i det mindste ikke vil udhule sin købekraft.

 

Et af de største behov, mennesker har, er at spare op til deres alderdom. Hvis man har købt en bolig, bruger man typisk tiden, frem til man er 50 år, på at få realkreditgælden under kontrol. Herefter man kan begynde at spare op. I Danmark har vi en skattestruktur, hvor vi betaler en masse penge i skat, men ikke bliver beskattet af gevinsten ved bolig. Derfor kan det godt betale sig at betale sin realkreditgæld af først, før man begynder at investere.

 

Hvis man aldrig har investeret før, hvad skal man så købe?

Aktier. Der er et godt råd, der siger, at aktier over langt sigt giver 7-8% i afkast. Det svinger naturligvis fra år til år. Fremadrettet tror jeg, at aktiernes formodede afkast – alt efter væksten og inflationen i samfundet – formentlig vil være 5-7%. Der er også en ‘regel’ om, at hvis du ikke har ret mange penge, skal du spekulere. Hvis du har rimeligt med penge, så har du ikke råd til at spekulere. Så skal du gemme pengene og passe på dem. Og hvis du har rigtig mange penge, har du råd til at spekulere ved at påtage dig stor risiko.

 

Hvad hvis du kun har 50.000 kr. og gerne vil diversificere din investering?

Så er du nødt til at købe et investeringsprodukt, der er spredt, for med 50.000 kr. kan du ikke sprede din investering nok selv. Man siger som tommelfingerregel, at du skal op på otte aktier for at opnå en rimelig spredning, og du skal over 10.000 kr. og helst op på 20.000 kr. per aktie, før det kan betale sig ift. transaktionsomkostningerne.

 

Hvordan kom du til at beskæftige dig med investering?

Oprindeligt ville jeg have været styrmand på et skib, men min gymnasielærer sagde, at det var det samme som at være buschauffør, så måske var det bedre at blive shippingmand. Men jeg endte med at blive økonom i stedet for. Da jeg begyndte at læse til cand.polit. i 1978, blev jeg ansat i Privatbanken, der gik sammen med to andre banker og senere blev til Nordea. De var nogle af de eneste, der lavede analyser af danske virksomheder, så min fornøjelse her i livet har været at lave analyser af og vurdere selskaber. Men kun danske. Dengang kunne man ikke købe aktier i udlandet, det blev først en mulighed omkring 1985 og var meget besværligt. Det er forholdsvis kort tid siden, aktiemarkedet blev liberaliseret. I dag kan du næsten købe, hvad du vil, hvor du vil.

 

Er din erfaring med det danske aktiemarked grunden til, at du oftest anbefaler investering i danske aktier?

Det er selvfølgelig de selskaber, jeg kender bedst pga. min tid som analytiker, men det er også et spørgsmål om, hvor meget nyt du kan lære. Du kan jo løbe rundt på hele Strøget og kigge ind ad vinduerne, men du får aldrig købt noget, fordi udbuddet er for stort, og du ikke når at analysere virksomhederne ordentligt. Så det er også en erkendelse af, at jeg kan kun være med, hvis jeg sætter tid af til at sætte mig ind i tingene, ellers er der alt for mange selskaber at rode rundt i, og analysen tager tid.

 

Millionærklubben. På billedet ses fra venstre: Bodil Gantzel (vært), Lau Svenssen (investor), Pernille Enggaard (vært) og Lars Persson (investor).

Lau Svenssen er fast gæst og investor i radioprogrammet Millionærklubben som handler om tendenser på aktiemarkederne og bliver sendt dagligt på Radio24syv. På billedet ses fra venstre: Bodil Gantzel (vært), Lau Svenssen (investor), Pernille Enggaard (vært) og Lars Persson (investor).

 

Hvornår startede du selv med at investere?

Jeg købte min første aktie som 19-årig, da jeg gik i gymnasiet. Det var i 1975, og aktien var DFDS. Jeg fik ikke nogen penge med hjemmefra, så jeg skulle først lige tjene nogle penge og spare op. Jeg købte aktien, fordi den var overordentligt lavt vurderet og burde kunne stige til et markant højere niveau. Det lykkedes heldigvis. Det er ikke sådan, at jeg direkte fik guld i øjnene af det, men jeg så, at aktieinvestering kunne lade sig gøre. Hvis jeg i stedet havde ramt en krise og fået et ordentligt hug over fingrene, havde jeg stået tilbage med 20% af pengene, og så tror jeg måske nok, at jeg havde slået interessen for at investere ihjel fra starten.

 

Det med at købe aktier var ikke noget, jeg diskuterede med nogen, for der var ingen, der interesserede sig for det at investere dengang. Der var ingen i den brede offentlighed, der talte om, hvad aktier var for noget. I forhold til Sverige har der aldrig været en decideret aktiekultur i Danmark, og det er en tung arv, vi stadig døjer med. Vi har på mange måder været et babymarked, et meget lille børsmarked i Europa, og danskerne har i stor stil købt fast ejendom som deres førstevalg. Bl.a. fordi skattevæsenet har gjort det gunstigt ved ikke at beskatte gevinsten på fast ejendom.

 

Hvad investerer du selv i?

Jeg ejer kun aktier og fast ejendom. Hvis jeg fik to mio. kr. i hånden til at investere for, ville jeg købe fast ejendom og ikke obligationer, bl.a. fordi gevinsten ved salg af fast ejendom er skattefri. Obligationer, til gengæld, har lave renter, og gevinsten skal beskattes, så på aktivsiden er obligationer yt! Man bør kun investere i obligationer, når man nærmer sig pensionsalderen, for at få sin risiko ned.

 

Hvor ofte udvider du porteføljen?

Når jeg har nogle fri midler, tjekker jeg, om der er nogle interessante virksomheder på min liste over muligheder. Er der nogle, der er urimeligt dyre eller acceptable i pris? Det er købsprisen, der er afgørende for, om man får et godt afkast eller ej. Erfaringen er dog, at det er bedre at købe noget godt dyrt, end at købe noget skidt billigt. Man skal være nogenlunde sikker på, at det går godt derudaf. Der kan selvfølgelig komme et lokomotiv i vejen, og så må man overveje … Skal vi hive i nødbremsen, dvs. sælge? Eller skal vi lade det køre? Men som udgangspunkt er jeg en køb og behold-investor.

 

Hvilken risikoprofil har du?

Når det gælder min pension, har jeg en anden holdning til investering og risiko, end den du kan lære i de fleste banker. Jeg mener, du kan bruge din pension til – ikke at spekulere med – men til at være frisk med. Det er der, du skal lave dine kortsigtede dispositioner, du skal ikke være langsigtet i din pension, det gælder om at maksimere dit afkast. Jeg har selv fuldstændig hånd- og halsret over min pensionsordning. Der kører jeg den strategi, at jeg spreder mig meget og har besluttet, hvor mange hundrede tusind kroner jeg tør have i en aktie, før jeg efter en kursstigning må reducere ned. For hvis den her aktie skvatter, ryger der en pæn personbil ud af garagen. Det kan godt komme til at gøre ondt.

 

Hvordan vil du beskrive dig selv som investor?

Jeg er gammeldags … dvs. langsigtet. Den aktie, jeg har haft længst tid, United International Enterprises, har jeg haft i 34 år. Den havde et stort potentiale og har i øvrigt udviklet sig helt formidabelt. I dag jager folk kursgevinster, og fordi der har været et børsboom igennem længere tid, kan du have heldet med dig og komme på forsiden af Børsen, fordi du har opnået flere hundrede procent i afkast. Det er en magneteffekt, som får flere og flere til at tage risici. Jeg kigger i stedet på virksomhedernes fundamentale forhold og på kurverne, laver teknisk analyse og afventer, at kursen har det rigtige leje, før jeg køber. Jeg køber måske en ekstra aktie om året til samlingen for mine frie midler. Ideen er, at investeringen skal holde i mindst fem år. Pensionerne disponeres lidt mere livligt.

 

Hvor stort afkast har du?

Jeg ved det faktisk ikke, fordi jeg har ti forskellige depoter. Det går jeg ikke så meget op i, men i Millionærklubben lavede jeg 8%.

 

Er der nogle investeringer, du ville ønske, du havde foretaget?

Det er klart, jeg ville ønske, jeg havde haft nogle aktier i Novo fra 1975 til i dag. Det er et eksempel på en af de lange vindere. Jeg er dog ikke misundelig, og retrospektivt ville jeg ikke have ønsket at være en del af det her FANG-boom (Facebook, Amazon, Netflix og Google, red.), fordi det er noget, jeg positivt har sagt nej tak til, men i forbindelse med rebound-perioden efter finanskrisen i 2008, ville jeg nok have været mere aggressiv med opkøb og været mere risikovillig.

I virkeligheden er noget af det, der betyder allermest ved aktieinvestering, vægtningen af dine aktier ift. obligationer. Vi taler i Millionærklubben meget om at finde de rigtige aktier, men i realiteten betyder det ikke så meget, om du vælger NNIT, Matas eller Danske Bank, men om du vælger 100%, 70% eller 20% aktier. Og hvad du har resten af din investering i. Lad os sige, at du f.eks. har 20 procent aktier og 80% obligationer i din portefølje. Obligationerne giver 0,5% i rente, og så har du 20% af de bedste aktier, som giver dig 14% i afkast, men med det kommer du ingen steder. Det er i virkeligheden din aktive alokeringsvægt, der tæller. Det er der, hvor afkastet for alvor flytter sig, og der, du tjener dine ting ind. Så er det bedre at have 10% eller 0% i obligationer. Læren er, at holde øje med, hvor udviklingspotentialet er og positionere dig derefter.

 

Hvilke investeringsplaner har du for fremtiden?

Jeg regner med, at der kommer et set-back på aktier indenfor et par år, hvor der kommer en eller anden form for krise. Og den skal jeg prøve at styre udenom efter bedste evne. Jeg shorter aldrig, jeg er altid lang i mine investeringer, og jeg regner ikke med at reducere mine aktier basalt, før jeg er 70. Der vil jeg begynde at ‘spise ud’ af mine aktier. Så skal pengene investeres i noget andet, der giver renter.

 

I blog-serien “Vis mig din investering” taler vi med en række markante personligheder, som har en særlig passion eller indsigt, som vi synes, kan bringe en spændende vinkel på investering. Deltagerne deler deres egne holdninger, forventninger og erfaringer. De forholder sig ikke til June og afspejler ikke nødvendigvis Danske Banks holdning eller forventninger til investering. Henvisninger til historiske afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast, ligesom afkast kan blive negative.

 

Prøv June

Kom nemt i gang med at investere. Det tager kun 10 minutter at få en personlig anbefaling og starte en investering som passer til dig og din økonomi.