Vis mig din investering: Lau Svenssen, Millionærklubben

Hvornår startede du selv med at investere?

Jeg købte min første aktie som 19-årig, da jeg gik i gymnasiet. Det var i 1975, og aktien var DFDS. Jeg fik ikke nogen penge med hjemmefra, så jeg skulle først lige tjene nogle penge og spare op. Jeg købte aktien, fordi den var overordentligt lavt vurderet og burde kunne stige til et markant højere niveau. Det lykkedes heldigvis. Det er ikke sådan, at jeg direkte fik guld i øjnene af det, men jeg så, at aktieinvestering kunne lade sig gøre. Hvis jeg i stedet havde ramt en krise og fået et ordentligt hug over fingrene, havde jeg stået tilbage med 20% af pengene, og så tror jeg måske nok, at jeg havde slået interessen for at investere ihjel fra starten.

Det med at købe aktier var ikke noget, jeg diskuterede med nogen, for der var ingen, der interesserede sig for det at investere dengang. Der var ingen i den brede offentlighed, der talte om, hvad aktier var for noget. I forhold til Sverige har der aldrig været en decideret aktiekultur i Danmark, og det er en tung arv, vi stadig døjer med. Vi har på mange måder været et babymarked, et meget lille børsmarked i Europa, og danskerne har i stor stil købt fast ejendom som deres førstevalg. Bl.a. fordi skattevæsenet har gjort det gunstigt ved ikke at beskatte gevinsten på fast ejendom.

Hvad investerer du selv i?

Jeg ejer kun aktier og fast ejendom. Hvis jeg fik to mio. kr. i hånden til at investere for, ville jeg købe fast ejendom og ikke obligationer, bl.a. fordi gevinsten ved salg af fast ejendom er skattefri. Obligationer, til gengæld, har lave renter, og gevinsten skal beskattes, så på aktivsiden er obligationer yt! Man bør kun investere i obligationer, når man nærmer sig pensionsalderen, for at få sin risiko ned.

Hvor ofte udvider du porteføljen?

Når jeg har nogle fri midler, tjekker jeg, om der er nogle interessante virksomheder på min liste over muligheder. Er der nogle, der er urimeligt dyre eller acceptable i pris? Det er købsprisen, der er afgørende for, om man får et godt afkast eller ej. Erfaringen er dog, at det er bedre at købe noget godt dyrt, end at købe noget skidt billigt. Man skal være nogenlunde sikker på, at det går godt derudaf. Der kan selvfølgelig komme et lokomotiv i vejen, og så må man overveje … Skal vi hive i nødbremsen, dvs. sælge? Eller skal vi lade det køre? Men som udgangspunkt er jeg en køb og behold-investor.

Hvilken risikoprofil har du?

Når det gælder min pension, har jeg en anden holdning til investering og risiko, end den du kan lære i de fleste banker. Jeg mener, du kan bruge din pension til – ikke at spekulere med – men til at være frisk med. Det er der, du skal lave dine kortsigtede dispositioner, du skal ikke være langsigtet i din pension, det gælder om at maksimere dit afkast. Jeg har selv fuldstændig hånd- og halsret over min pensionsordning. Der kører jeg den strategi, at jeg spreder mig meget og har besluttet, hvor mange hundrede tusind kroner jeg tør have i en aktie, før jeg efter en kursstigning må reducere ned. For hvis den her aktie skvatter, ryger der en pæn personbil ud af garagen. Det kan godt komme til at gøre ondt.

Hvordan vil du beskrive dig selv som investor?

Jeg er gammeldags … dvs. langsigtet. Den aktie, jeg har haft længst tid, United International Enterprises, har jeg haft i 34 år. Den havde et stort potentiale og har i øvrigt udviklet sig helt formidabelt. I dag jager folk kursgevinster, og fordi der har været et børsboom igennem længere tid, kan du have heldet med dig og komme på forsiden af Børsen, fordi du har opnået flere hundrede procent i afkast. Det er en magneteffekt, som får flere og flere til at tage risici. Jeg kigger i stedet på virksomhedernes fundamentale forhold og på kurverne, laver teknisk analyse og afventer, at kursen har det rigtige leje, før jeg køber. Jeg køber måske en ekstra aktie om året til samlingen for mine frie midler. Ideen er, at investeringen skal holde i mindst fem år. Pensionerne disponeres lidt mere livligt.

Hvor stort afkast har du?

Jeg ved det faktisk ikke, fordi jeg har ti forskellige depoter. Det går jeg ikke så meget op i, men i Millionærklubben lavede jeg 8%.

Er der nogle investeringer, du ville ønske, du havde foretaget?

Det er klart, jeg ville ønske, jeg havde haft nogle aktier i Novo fra 1975 til i dag. Det er et eksempel på en af de lange vindere. Jeg er dog ikke misundelig, og retrospektivt ville jeg ikke have ønsket at være en del af det her FANG-boom (Facebook, Amazon, Netflix og Google, red.), fordi det er noget, jeg positivt har sagt nej tak til, men i forbindelse med rebound-perioden efter finanskrisen i 2008, ville jeg nok have været mere aggressiv med opkøb og været mere risikovillig.

I virkeligheden er noget af det, der betyder allermest ved aktieinvestering, vægtningen af dine aktier ift. obligationer. Vi taler i Millionærklubben meget om at finde de rigtige aktier, men i realiteten betyder det ikke så meget, om du vælger NNIT, Matas eller Danske Bank, men om du vælger 100%, 70% eller 20% aktier. Og hvad du har resten af din investering i. Lad os sige, at du f.eks. har 20 procent aktier og 80% obligationer i din portefølje. Obligationerne giver 0,5% i rente, og så har du 20% af de bedste aktier, som giver dig 14% i afkast, men med det kommer du ingen steder. Det er i virkeligheden din aktive alokeringsvægt, der tæller. Det er der, hvor afkastet for alvor flytter sig, og der, du tjener dine ting ind. Så er det bedre at have 10% eller 0% i obligationer. Læren er, at holde øje med, hvor udviklingspotentialet er og positionere dig derefter.

Hvilke investeringsplaner har du for fremtiden?

Jeg regner med, at der kommer et set-back på aktier indenfor et par år, hvor der kommer en eller anden form for krise. Og den skal jeg prøve at styre udenom efter bedste evne. Jeg shorter aldrig, jeg er altid lang i mine investeringer, og jeg regner ikke med at reducere mine aktier basalt, før jeg er 70. Der vil jeg begynde at ‘spise ud’ af mine aktier. Så skal pengene investeres i noget andet, der giver renter.

I blog-serien “Vis mig din investering” taler vi med en række markante personligheder, som har en særlig passion eller indsigt, som vi synes, kan bringe en spændende vinkel på investering. Deltagerne deler deres egne holdninger, forventninger og erfaringer. De forholder sig ikke til June og afspejler ikke nødvendigvis Danske Banks holdning eller forventninger til investering. Henvisninger til historiske afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast, ligesom afkast kan blive negative.