Det er slut med at skulle finde Dankortet frem når man skal oprette månedlige investeringer med June - nu kan du gøre det med MobilePay

Med June har du mulighed for at overføre små beløb hver måned og på den måde bygge en investering op løbende, selvom du ikke har et stort beløb at starte for. Det lyder måske ikke som meget, men takket være den mægtige effekt fra renters rente kan man faktisk komme rigtig langt for fx 250 kr. om måneden.

Start din investering på 10 minutter


Kom i gang nu

 

Sådan fungerer det

Når du opretter en fast indbetaling via MobilePay, vil MobilePay’s app på din telefon bede dig bekræfte betalingen – se gennemgangen herunder for flere detaljer.

Månedlige overførsler bliver foretaget den første bankdag i hver måned. Så hvis du eksempelvis opretter en fast overførsel d. 12. oktober, vil den første betaling blive gennemført 1. november.

Hvis der er mindre end otte dage tilbage af indeværende måned, vil den første betaling blive gennemført efter otte dage. Så hvis du eksempelvis opretter en fast overførsel d. 28. oktober, vil den første betaling blive gennemført d. 5. november. Herefter vil fremtidige overførsler blive gennemført den første bankdag hver måned. Det vil i dette eksempel sige første bankdag i december.

 

 

Opret en månedlig overførsel til din investering:

1. Log ind på june.dk og åbn menuen
2. vælg Overfør penge
3. Tryk på Opret

4. Vælg MobilePay og indtast beløb
5. Indtast dit telefonnummer – nu åbner MobilePay-app’en, og du har fem minutter til at bekræfte investeringen.

 

6. Hvis det hele ser rigtigt ud, tryk Videre
7. Swipe! – nu står June på listen over abonnementer tilknyttet din MobilePay-konto.

 

Bemærk: På nuværende tidspunkt virker denne funktion ikke i vores iOS app, men vi arbejder på at inkludere den der også. Den virker heller ikke for de brugere som benytter Chrome på deres iPhone.

 

Har du ikke en June-investering endnu?

Med June er det nemt at komme i gang med at investere. På 10 minutter får du en gratis og uforpligtende anbefaling til en investering, der passer til dig og din økonomi. Prøv selv på June.dk