Med June investerer man i indeks over hele verden - det giver en stor spredning og lave omkostninger

Når du skal lave en investering, skal du starte med at vælge din strategi. En mulighed er en “stock picking”-strategi, hvor du forsøger at opnå et større afkast end det generelle marked ved at udvælge enkelte aktier, som du tror vil give det bedste afkast. Alternativet til stock picking er at lave en meget bred investering, som følger den generelle markedsudvikling. Det kan man gøre på en simpel måde ved fx at benytte indeksinvestering via indeksfonde, som eksempelvis kan være ETF’er*.

 

Hvordan fungerer det?

Når man investerer i en indeksfond, køber man et investeringsbevis i fonden. De penge bruger fonden efterfølgende til at købe aktier og obligationer for. Det betyder, at det investeringsbevis, man ejer, går op eller ned i værdi i takt med de aktier og obligationer, som fonden har købt.

Et indeks kan fx være C20-indekset, som er de 20 mest omsatte aktier i Danmark eller S&P 500, som følger 500 af de største selskaber i USA.

Hvis en indeks-ETF er sat op til at følge S&P 500, vil den bruge alle de penge, den får ind, på at købe aktier i de firmaer, som er en del af indekset. Der bruges en fordelingsnøgle, hvor nogle virksomheder vejer tungere end andre, og fonden derfor investerer mere i dem. Fordelingsnøglen er i S&P 500 fastsat efter de enkelte firmaers værdi. Dvs. de mest værdifulde firmaer vægter tungere end de mindre værdifulde. I indekset S&P 500 vægter Apple således ca. 3,6%, mens flyfabrikanten Boeing kun vægter ca. 0,6%.

Resultatet er, at indeks-ETF’en altid kan levere et afkast, som svarer til hele indekset (minus omkostninger). På den måde er personen, der investerer i indeks-ETF’en, sikker på at få et afkast, som følger markedet. Man er derfor ikke afhængig af, om enkelte virksomheder i indekset klarer sig godt eller dårligt. Det er derfor, man siger, at indeksfonde og ETF’er “følger markedet”.

Indeksinvestering er således bygget op omkring eksisterende indeks over hele verden. Derfor kan man som indeksinvestor typisk heller ikke vælge enkelte virksomheder fra eller til, hvis der skulle være firmaer eller brancher, som man ikke vil investere i af etiske eller politiske årsager. Danske Bank kan derfor heller ikke screene virksomhederne i de  indeksfonde June benytter efter normale procedurer.

 

Junes indeksfonde

Når du investerer med June, investerer du ikke bare i en, men i adskillige forskellige indeksfonde. Det gør, at din investering bliver spredt til mere end 1.000 af de største virksomheder i verden inden for alle større industrier. Det giver din investering en meget stor spredning. Spredning er vigtigt, fordi det er det vigtigste middel, en investor har til at begrænse sin risiko.

 

Hvor havner mine penge så, når jeg investerer i en indeksfond?

Hvis du investerer fx 5.000 kr. i en indeksfond, som dækker et indeks med 500 virksomheder, vil fonden købe for 10 kr. aktier i hver virksomhed – for nemhedens skyld forudsætter vi her, at alle virksomheder i indekset er vægtet lige højt, men det vil de, som beskrevet ovenfor, ikke være i virkeligheden.

Dine 10 kr. bliver dog ikke givet direkte til virksomheden, men til ejeren af aktien. Aktiens ejer kan være alt fra en privatperson til et pensionsselskab. En aktie repræsenterer nemlig en ejerandel af en virksomhed, og en børs er markedspladsen, hvor man kan købe og sælge sine aktier.

Dine penge går således ikke direkte i virksomhedernes lomme, som det ville gøre, hvis du fx. købte en vare af dem, men derimod til ejeren af den aktie, som indeksfonden køber.

 

Men hvordan påvirker min investering så de virksomheder, som indekset dækker?

Når man køber og sælger aktier, er man med til at fastsætte prisen på aktier. Dvs. man er med til bestemme kursen på aktien og dermed prisen på det selskab, hvis aktie man køber eller sælger. Aktiekurserne er drevet af simpelt udbud og efterspørgsel. Hvis mange mennesker gerne vil købe en bestemt aktie, stiger kursen, og hvis der modsat er mange, der gerne vil sælge, falder den.

Stigende aktiekurser betyder ikke en direkte stigning i virksomhedens pengebeholdning. Men en virksomhed kan drage fordel at have en højere aktiekurs. Eksempelvis kan det give bedre mulighed for at låne penge til at finansiere nye projekter.

Der skal meget store beløb til rent faktisk at rykke på en aktiekurs. Eksempelvis har selskaberne i S&P 500 en markedsværdi mellem 42 mia kr. og 4.900 mia kr. Og den samlede værdi af alle selskaber i S&P 500 er mere end astronomiske 126 billioner kr. (altså 126.000.000.000.000 kroner).

 

En udbredt investeringsform

Indeksfonde har eksisteret siden 1975, og de første ETF’er blev lanceret i 1993. ETF’er har oplevet en eksplosiv vækst pga af deres fleksibilitet og lave omkostninger, og står alene i USA for 30% af den samlede aktiehandel.

Historiens mest succesrige investor, Warren Buffet, er utvetydig fortaler for indeksinvestering. Han har bl.a. udtalt til CNBC: “The trick is not to pick the right company, the trick is to essentially buy all the big companies through the S&P 500 and to do it consistently and to do it in a very, very low cost way”.

 

 

*ETF står for Exchange-Traded Funds og er den type indeksfonde, som June benytter. June benytter ETF’er, fordi det er den fondstype, som har den største fleksibilitet og de laveste omkostninger.


Start din egen investering