Vi fangede økonomiprofessor Carsten Tanggaard til en snak om hans personlige investeringer, fremtidige tendenser og hans bedste råd til nye investorer.

Carsten Tanggaard er kendt som en mand med meninger. I kraft af hans virke som professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og hans position som formand for Penge- og Pensionspanelet (nedsat af folketinget for at hjælpe danskerne med at styre deres penge) er han en flittigt brugt ekspert inden for pension, investering og opsparing.

Vi fangede Carsten Tanggaard til en snak om investering, som kom vidt omkring. Blandt andet hans syn på fremtidens investeringsmarked, og hvad der i hvert fald er helt “hul i hovedet” at gøre, når man skal i gang med at investere.

 

Hvordan kom du selv i gang med at investere?

Det er måske lidt atypisk for en person med min beskæftigelse, men det er ikke noget, jeg personligt bruger så meget energi på. Som offentlig ansat har jeg altid haft en god pensionsopsparing som en del af min ansættelse. I mange år var det egentlig nok for mig, men for ca. 15 år siden havde min kone brug for at spare mere op. Så begyndte vi at betale lidt ind til supplerende pension. Vi investerer i øvrigt kun pensionsmidler, på grund af skattefordelene.

 

Hvordan investerer du selv?

Jeg bruger faktisk ikke ret meget tid på det. Jeg investerer i nogle indeksfonde og så nogle danske aktier, som er tæt på tilfældigt udvalgt. Generelt synes jeg ikke, at man behøver gå så meget op i, hvilke aktier man har – når man bare har en passende spredning og omkostningerne er lave.

 

Har du et godt råd til folk, som gerne vil i gang med at investere?

Hvis man har en fornuftig arbejdsmarkedspension, så er man allerede godt hjulpet. Med den vil de fleste være fint dækket, indtil de når et punkt i livet, hvor de måske har mere luft i økonomien. Og det gode ved arbejdsmarkedspensionen er, at den også sikrer dig mod invaliditet og den slags. Hvis man gerne vil investere mere end det, så skal man starte med at betale sin gæld af. Det er nok det vigtigste råd, jeg kan give. For det er den bedste måde at bringe ens omkostninger ned. Det er primært den dyre gæld, jeg taler om her – fx en kassekredit eller et billån på måske 8%. Gæld i et realkreditlån kan gå an, men det kan også være dyrt. Det bør være med en fast rente, da det er meget mere sikkert og næsten ikke koster mere. Og så skal man for alt i verden holde sig fra at låne yderligere penge til at investere med. Spekulative forretninger med gearing og kort salg er fuldstændigt hul i hovedet.

 

Hvorfor er det så vigtigt at komme af med sin gæld?

Hvis man finder sig selv i en situation, hvor man betaler mere i rente på et lån, end man får i afkast på en investering, er det helt hul i hovedet. For så taber man penge. Man kan naturligvis vælge at investere i aktier, som giver et højere forventet afkast, men så skal man være klar over, at det altid vil være med forhøjet risiko.

 

Ok, når det så er på plads, er der så mere, man bør overveje?

Bevar muligheden for at have adgang til penge. Det kan ikke nytte noget, at det hele bliver låst og investeret i en pension, hvor man først kan få pengene ud sent i livet. Man skal have en reserve til uforudsete udgifter. Nogle eksperter mener, at det bør være tre månedslønninger. Jeg mener, at man roligt kan regne med, at det bør være mindst seks måneders løn efter skat. For står man pludselig og mangler penge nu og her, så kan det blive meget dyrt at skulle ud og have fat i dem, hvis det skal gå stærkt.

 

Hvordan vil du så anbefale, at man investerer?

De fleste danskere har kun beskedne formuer at investere, når gælden er betalt, og så er det tæt på ligegyldigt, hvad man gør. De to vigtigste ting er omkostninger og risiko. Sørg for at holde dine omkostninger lave og hav en vis spredning på din investering. Vælger man enkeltstående aktier, er det nok at være spredt til 10-20 forskellige – de kan være nærmest tilfældigt udvalgt, for man har allerede her stor nok spredning til, at det er mindre vigtigt, hvilke virksomheder man har valgt. Hold dig til danske aktier og hold dig fra børsintroduktioner.

Ellers kan man jo gøre det, at man køber en indeksfond i et bredt indeks. Så er spredningen i hvert fald i orden i forhold til aktier, og man kan supplere med en obligationsbaseret indeksfond. Det kan fx være ETF’er, som har meget lave omkostninger.

 

Når du kigger ud over investeringsmarkedet i Danmark lige nu, hvad ser du så som de mest spændende tendenser for fremtiden?

Jeg er meget interesseret i at se, hvad der sker med investeringsbranchen, når MiFID2 bliver indført i starten af 2018 [omfattende nye EU-regler for investering som bl.a. skal sikre, at omkostningerne bliver tydeliggjort for kunderne, red.]. Det spændende bliver jo først og fremmest, hvordan det kommer de private investorer til gode.

Som jeg ser det, må der komme et øget pres på banker og andre om at sænke priserne på investering. Det er klart for mig, at automatiseret robotrådgivning, som det I laver, er kommet for at blive. Det er en måde, hvorpå man kan holde produktionsomkostningerne på rådgivningen nede. Spørgsmålet er så, hvor meget det kommer til at presse det generelle omkostningsniveau ned? Jeg ved ikke nødvendigvis, hvor det niveau skal ligge, men jeg er meget spændt på at følge med i det.

 

I blog-serien “Vis mig din investering” taler vi med en række markante personligheder, som har et særligt forhold til investering, og som vi synes, kan bringe en spændende vinkel på emnet. Deltagerne deler deres egne holdninger og erfaringer. De forholder sig ikke til June og afspejler ikke nødvendigvis Danske Bank’s holdning til investering.